Tag Archives: netværk

En visualisering af et Københavnsk musik-offentligheds-netværk af facebooksider

På det sidste har jeg eksperimenteret lidt med at hente og visualisere forskellige digitale netværk. Et af de forsøg der indtil videre er faldet mest interessant ud, er dette kort over like-forbindelser mellem forskellige facebook-sider relateret til elektronisk og alternativ musik i, og ud over, København og Danmark.

Netværket er konstrueret med facebook-siden for den København-baserede musikblog Regnsky som udgangspunkt. Herfra har jeg udtrukket alle de andre facebook-sider, Regnsky’s facebook-side liker, og et trin videre, de sider som de af Regnsky likede sider liker, samt hvordan alle disse sider på kryds og tværs liker hinanden. Dette gav et datasæt bestående af 2174 noder (facebook-sider) og ialt 16511 forbindelseslinjer (et like fra en side til en anden).

Ved hjælp af Gephi har jeg visualiseret netværket i et to-dimensionalt rum. Fordelingen af noderne sker efter et simpelt kraftfelts-princip, hvor noder bliver trukket mod andre noder, hvis de har en forbindelse med dem eller frastødt hvis ikke. Noderne finder således gensidigt deres endelige plads på baggrund af placeringerne af de andre noder, de er forbundet med. Størrelsen på noderne er et udtryk for mængden af forbindelser hen til dem, dvs. antallet af de andre facebook-sider i dette netværk, der har liket dem. Farverne viser klynger af noder, hvor noder med den samme farve er tilbøjelige til at være stærkere forbundet med hinanden end med resten af netværket, og aftegner altså som sådan noget, der kunne være en slags communities. Orienteringen af kortet er arbitrær.

Se kortet i højopløselig zoom- og træk-bar version

Hvad ser vi på kortet?

For det første er det vigtigt at understrege, at kortet ikke afbilleder et aflukket univers, men et udskåret del af et meget større netværk. Som konsekvens af fremgangsmåden er indholdet af kortet klart påvirket af det udgangspunkt, jeg har valgt. Regnsky’s facebook-sides valg af andre sider at like, bliver så at sige den erkendelsesmæssige prisme, jeg approprierer. Især fordi mit crawl går to led ud siger netværket dog ikke primært noget om Regnsky selv, men derimod noget om de miljøer, bloggen via sine likes definerer sig selv som en del af. Regnsky er baseret og engageret i København og fokuserer på elektronisk og alternativ musik. Dette er reflekteret i de sider, de liker, som er en blanding af danske og udenlandske bands, producere og pladeselskaber, samt spillesteder, festivaler, og andre musik-medier.

Roskilde Festival er et fælles omdrejningspunkt

Temmelig centralt ligger den største node i netværket, Roskilde Festival. Som følge af princippet for fordelingen af noderne betyder en placeringen i midten, at Roskilde Festival bliver trukket i fra mange forskellige sider, noget der peger på, hvad vi måske godt viste, at Festivalen er den måske største institution i dansk musikliv. Som en oplagt konsekvens af måden, netværket er lavet på, ligger Regnsky selv også ret centralt (lige ved det øverste venstre hjørne af R’et i Roskilde).

Midt for i den nederste halvdel af kortet er vi primært uden for Danmarks grænser med “mainstream-alternative” navne som Radiohead, Björk, Sigur Rós m.v. Ligeledes ligger eksempelvis det toneangivende netmedie Pitchfork og det britiske pladeselskab 4AD her.

Danske bands, medier og spillesteder

I den højre del af kortet, i den blå klynge,  findes en blanding af bands, spillesteder og medier fra Danmark. Det kunne tyde på en mild tilbøjelighed til, de mere indie/alternative ting ligger i bunden (Smash!Bang!Pow!, Passive/Agressive, Det Elektriske Baromenter), og de lidt mere mainstream ting ligger højere oppe (P6 Beat, Gaffa, Pumpehuset etc.).

Kulturinstitutioner og Københavner-fænomener

De turkise noder omfatter en del kulturelle institutioner, som ikke, eller ikke udelukkende, har noget med musik at gøre. CPH:DOX, Louisiana, Cinemateket, Vice, Politiken m.fl. er eksempler. Den største er Art Rebels, der linker videre til en del andre noder, der for de flestes vedkommende ikke har nogen forbindelser til andre dele af netværket. De røde noder forekommer i høj grad at være bands og festivaler med en vis mainstream-popularitet, men for manges vedkommende meget knyttet til specifikt Københavnsk univers (Distortion, Festival, Cheff Records, Malk De Koijn etc.).

Internationale elektroniske producere og labels

Den sidste store gruppe, som temmelig tydeligt klynger sig sammen og trækker sig væk fra resten af netværket, er en række elektroniske producere og labels, som ligger i venstre side af kortet og er blevet grønne. Centralt i denne klynge ligger bl.a. Detroit-producere som Moodyman, Carl Craig og Jeff Mills, samt forskellige europæiske pladeselskaber. Lidt tættere på resten af netværket har vi for eksempel onlinemediet Fact Magazine, en af de måske måske bredest kendte producere af elektroniske musik, Aphex Twin, samt Warp Records. Endelig er musik-delings platformen Soundcloud ret stor, og mens den ligger tættere på centrum, er det stadig interessant at den i community-udregnings-algoritmen er blevet lagt sammen med de elektroniske musikere og labels, og altså tyder på især at være populær i de kredse.

Spørgsmål

Der er en række spørgsmål i en forlængelse af det her, som det kunne være interessant at tale om og tænke videre over. Hvilken slags viden giver sådan en kortlægning og visualisering, som jeg præsenteret her? Hvad kan man stille op med den?

Især i kraft af inddelingen i communities med forskellige farver, kan kortet måske bringe mindelser om den slags segmentering, man også kender fra den franske sociolog Pierre Bourdieu’s klassiske korrespondance-analyse eller nogle af de utallige afledte pop-marketing versioner. Noget, min måde at beskrive det på i det ovenstående nok også har båret præg af. I dette tilfælde er det dog vigtigt at huske på, det vi ser på ikke er data om sammenfald i forbrugsvaner, men derimod tilkendegivelser af forbundethed fra kulturproducenterne (eller deres community managers) selv. Det er på et andet niveau, men hvordan vi fortolke anderledes på det og tale anderledes om det?

Derudover: Lærer vi noget, vi ikke allerede godt ved? Og hvis vi gør, er det så en type viden, der kun interessant, for aktører med bestemte mål? (marketing-folk er det oplagte eksempel, men hvem ellers?), eller har det en også en bredere appel? Og hvem til?

Flattr this!