Selv om man tænker kroppen som noget fysisk og biologisk, behøver det ikke indbefatte at den også er fastlåst og determineret. Jeg vil her prøve at give en fremstilling af, hvordan et specifikt kropsligt-socialt møde anstifter en længerevarende transformation og udvidelse af en ung kvindes seksualitet og kropslighed. Materialet i det følgende stammer ligesom i min tidligere post om stønnen  fra en interviewundersøgelse om krops- og selvoplevelser i seksuelle møder, jeg lavede i efteråret. Igen er de navne der optræder pseudonymer, ligesom enkelte biografiske detaljer er forskudte for at sikre anonymitet.

En af de personer jeg interviewer, Maja, fortæller en del om hendes erfaringer med sadomasochistiske og dominansfunderede seksuelle praksisser. Maja har især udforsket og fundet nydelse i at indtage en domineret/masochistisk position. Jeg spørger hende, hvordan hun fik denne præference. Da hun var yngre bevægede Maja sig meget i det, hun kalder ’det alternative samfund’, hvilket i denne sammenhæng omtrentligt er ensbetydende med den subkulturelle gruppering populært benævnt ved den engelsk betegnelse ’goth’ eller på dansk ’gotere’. Dette miljø har i følge Maja et ret stort overlap med det sadomasochistiske miljø, hvorfor forskellige BDSM-praksisser er tilstedeværende som noget man snakker om, og har mulighed for at lege eller flirte med. Det samme gør sig i øvrigt gældende for kvindelig biseksualitet (det fremgik ikke af interviewet hvordan det forholder sig for mænd).

I regi af dette miljø begynder Maja at flirte lidt med en fyr, som er en del ældre end hende. Hun er i udgangspunktet ikke rigtigt seksuelt interesseret, men fatter en vis fascination for ham. Denne fascination har blandt andet grund i et umiddelbart særpræg ved fyren: Hans meget lange negle. Maja beskriver dem som ”nærmest ligesom klør, det var meget meget sært. Sådan rigtigt alternativt. Det var meget meget sjovt”.

Den første kontakt Maja har med fyren er på en subkulturel web-platform, og de første mange gange Maja og fyren mødes uden for nettet er det i semi-offentlige sammenhænge, til koncerter, demonstrationer eller på den klub som på dette tidspunkt fungerer som omdrejningspunkt for miljøet. En aften har Maja imidlertid inviteret ham med hjem til sine forældres hus i en forstad til København, hvor hun har samlet nogle af sine venner, som alle også er knyttet til ovenstående miljø. Det var egentlig deres plan, de ville ind til byen, hvor der er kulturnat, men det er endt med, at de er blevet i huset, hvor de ser film, hygger og snakker. Der en god stemning. Maja beskriver atmosfæren som eksperimentel og flirtende, og seksualitet er et meget tilstedeværende tema. Alle ender med at sove lidt tilfældige steder i stuen, og Maja kommer til at ligge på sofaen sammen med fyren med neglene, som begynder at ae hende kælende i nakken. Maja fortæller hun, også uden det overhovedet behøver at have noget seksuelt i sig, er meget responsiv overfor berøring. Hun nyder meget at blive strøget over nakken og det kan gøre hende meget henført. Imidlertid sker der i denne situation også noget andet, i og med et element af smerte introduceres.

”Det var bare sådan noget med han langsomt gled hånden ned ad nakken og så bare sådan nussede allerførst, mens man sådan slapper helt af og er helt døsig. Og han synes det var megasjovt, hvor døsig /altså hvis man gør det nok, så er det sådan, jeg blokker helt ud, og jeg glemmer /jeg kan stoppe i en samtale og sådan nogle ting, og det synes han var meget underholdende, fordi igen sadist og kontrol og dominere. […] Men han havde helt vildt lange negle, og så begyndte han sådan at rive, og af en eller anden grund så tændte det mig. Første gang da det skete, der blev jeg helt vildt overrasket og forarget og irriteret – især for den reaktion som skete i mig, som jeg ikke havde forventet overhovedet.”

Maja har før ovenstående uddrag beskrevet mere uddybende, hvad smerten gør ved hende:

”Jeg tror faktisk det var noget af det første /det ved jeg ikke /det var meget overvældende følelser. Og jeg /med alt med smerte, sådan allerførst så gør det ondt, men hvis du så kommer over det med din hjerne, du har accepteret sådan signalerne, du forventer at det sker, så mærker du kun endorfinerne og det er rart […] Altså jeg kan ikke gøre det med ekstrem-smerte og sådan noget, men med sådan noget som at blive revet og blive hevet i håret, man kan næsten blive helt høj af det. Man giver rigtigt meget slip af det. Man glemmer lidt sig selv og situationen Jeg kan huske næsten alt hvad han gjorde ved mig, jeg kan ikke huske en skid af, hvad jeg gjorde. Jeg ved ikke om jeg bare har ligget som sådan et lig og gjort ingenting. Jeg kan ikke huske, hvad jeg gjorde i den situation, jeg kan bare huske følelserne og det han /og hans negle”.

Forløbet Maja fortæller om formes af nogle afgørende skift. Den uventede tilkomst af negle der pludselig river, i stedet for fingre der aer, skaber en mængde forskellige følelser og fornemmelser i Maja. Centralt er en seksuel tændthed, som igen afføder både overraskelse og følelser af forargelse og irritation. I et sikkert lidt lommepsykologisk/-analytisk perspektiv kunne vi måske forstå fremkomsten af følelserne som en slags konflikt mellem en tidligere konstitueret seksuel selvforståelse og en pludseligt opstået ny erfaring – lyst knyttet til smerte og dominans – der overskrider rammerne for førnævnte (på lacaniansk: Det imaginære vs. det reelle?). På en mere sociologisk skala, kan der givetvist også være nogle sociale normer for, hvad der accepteres som sund seksualitet på spil. Normer som Maja, trods sit subkulturelle tilhørsforhold, alligevel også til en vis grad har fået inkorporeret. Sadomasochisme har historisk været, og er det i mange sammenhænge, implicit stadigvæk, genstand for en række patologiserende og moralsk devaloriserende diskurser. Ligeledes kan visse trist endimensionelle dele af de sidste 40 års feministiske strømninger – i hvad i praksis må siges at virke i retning af en indsnævring af mulighedsrummet for seksuel udfoldelse – have været med til at gøre det sværere for en kvinde at få det til at føles acceptabelt at opleve lyst ved seksuelt at underlægge sig en mand.
Disse potentielle normative-reaktive kræfter er imidlertid, ikke dem, der i dette tilfælde styrer situationen. Majas accept af smerten og dens subjektivitetsopløsende virkning klinger lidt i tråd med de franske filosoffer Gilles Deleuze og Felix Guattaris besyngende fordring i Tusind Plateauer:

”Der hvor psykoanalysen siger ‘Stop, genfind deres eget jeg’, skulle man sige ‘Fortsæt, længere endnu, vi har endnu ikke fundet vores LuO [Legeme uden Organer], vi har endnu ikke i tilstrækkelig grad opløst vores jeg’. Lad glemslen erstatte anamnesen, lad eksperimentet erstatte fortolkningen.” ¹

Legemet uden Organer er som begreb en mangefacetteret størrelse, men som en grov sammenfatning kan det tænkes som et slags billede på en bestræbelse på en nedbrydning af afsondrethed og selvtilstrækkelighed (Organer som i organiseret som i afgrænset og defineret) til en stillen sig til rådighed for de strømme af tværgående, før-formede kræfter, der i Deleuze og Guattaris tænkning grundlæggende er det, vi er skabt af. At blive noget mere og andet end bare sig selv. At nå andre steder hen?

Maja: “[D]et er ikke sådan at man bliver glad, det er bare meget ekstreme følelser, som man helt af sig selv glider væk af, glemmer hvad, hvor, hvem, glemmer der er andre mennesker i stuen og sådan nogle ting.”

En deterritorialiserende bevægelse som den der finder sted med Maja åbner op for, at ting kan sætte sig sammen på andre måder at de faste og vante. Noget af det, der konstituerer sig i situationen bliver en art ny seksuel anatomi, decentreret fra genitalierne:

”Han rørte aldrig mine bryster, han rørte aldrig særlig meget ved mig, han kom aldrig under mit tøj, altså vi /og alligevel var det så seksuelt for mig i mit hoved, at det ville jeg rigtigt gerne opleve mere af, det ville jeg gerne eksperimentere mere med”

Det fyren med neglene gør ved Maja, den virkning han har på hende, er noget der får stærke resonanser ind i fremtiden.

”Han åbnede noget for mig, som jeg ikke havde overvejet før, som jeg ikke havde tænkt over før, […] han kunne bare nogle ting med sine hænder og sin måde at røre ved /og sådan en meget dominerende personlighed”

Maja kommer aldrig til at have samleje med ham – han er for overvældende og hun stoler på en eller anden måde ikke nok på ham – men hændelsen igangsætter en proces i hende, giver hende lyst til og intention om at bevæge sig videre ind i eksperimenter med sadomasochistiske praksisser, hvilket det senere lykkes hende at finde en anden fyr at gøre med:

”[E]t halvt år efter, et halvt til et helt år, så fandt jeg en fyr der mindede mig rigtigt meget om ham på visse punkter, og det var så ham, jeg kom til at komme sammen i tre år. Han var sådan en mild udgave af den person. Han var bare mere på min alder og vi kunne sådan starte ud sammen. [Det udviklede sig sådan at] han udforskede sin sadistiske side, og jeg udforskede min masochistiske side. Det er også derfor, jeg ser ikke mig selv sådan rigtigt som sadist, men jeg har aldrig udforsket den side, jeg har aldrig haft nogen, der var /jeg tror også kun jeg er blevet så meget masochist, fordi jeg var sammen med en sadist, og vi sådan /vi kunne ret godt lide at lege med de her ting sammen. Men det var også fedt, fordi han ikke havde /han havde ikke eksperimenteret så meget med det før, og det havde jeg heller ikke. Så det var sådan neutral ground.”

Hvis vi skal prøve at være lidt mere analytisk-sammenfattende omkring hændelsen med fyren med neglene – som et knudepunkt i igangsættelsen af Majas bliven-masochist – kan muliggørelsen af denne begivenhed tænkes som en interessant sammenfletning af en række forskellige faktorer. Dels er der det fælles subkulturelle gruppetilhørsforhold, der på et overordnet geografisk-logistisk plan har gjort, at Maja og fyren med neglene er blevet bragt i de samme fysiske såvel som digitale rum, hvor de har kunnet lære hinanden at kende og gennem flirten etablere en art gensidig kropslig sam-stemthed. Også knyttende an til det alternative/goth-identifikationen er der dyrkelsen af æstetiske sensibiliteter, der kan have været med til at danne grundlag for Majas fascination af neglene, og som ligeledes har været med til at facilitere en relativ åbenhed og nysgerrighed overfor sadomasochisme hos hende. Disse forhold (givetvis blandt en lang række andre) er en del af situationen, om aftenen ude i forældrenes forstadsvilla, som mulighedsbetingelser og som fordringer, allerede siddende i kroppen. Vi kan forsøge (igen med kobling til Deleuze og via denne videre tilbage til 1600tals filosoffen Spinoza) at tænke kroppen ud fra dens evne til påvirke og blive påvirket. Majas krop har evne til ved at blive kradset i nakken – på sofaen i stuen af fyren med neglene (de lange negles materielle karakteristika er som mulighed for at gøre særlige ting ved andre kroppe også en væsentlig aktør her) – at producere smertesignaler, liderlighed, rusfornemmelser, endorfinudløsninger, bevidsthedsforandringer, og forskellige følelser og tanker. Kroppen kan tænkes som en proces, som noget der i mødet med sin omverden – med andre kroppe – kan forandre sig og udvide sin flade af mulige evner til at blive påvirket. Majas masochisme kan i det lys forstås som en ny, tilføjet, seksuel sensibilitet, foranlediget af socio-somatiske møders kontinuert transformative kraft.

Selv om man tænker kroppen som noget fysisk og biologisk, behøver det ikke indbefatte at den også er fastlåst og determineret. Jeg vil her prøve at give en fremstilling af,...