13 tweets from my twitterfeed about Twitter changing their favorite-star to a like-heart

Earlier today Twitter made a change in their design from users previously having the ability to press a star in order to ‘favorite’ another tweet to now instead letting us press a heart in order to let us ‘like’ a tweet.

Here are 13 of my favorite reactions to it the reactions I liked the most:

via @claudiakincaid

 

via @Dymaxion

via @claudiakincaid

 

via @Infonauten

Translated from Danish: “Where were you when favs became likes”. I had just gotten home sitting my armchair opening my browser not having the slightest clue on what was about to hit me.

 

A few analytically sound ones:

 

 

via @GreatDismal

 

A couple of more radical takes on the situation:

A rare voice urging us to remain calm:

 

On a side note it’s actually interesting how seemingly small design changes have come to be a collective concern amongst at least some groups of social media users. In a way I think there are good reasons for it, and that it does reveal an important consciousness about how our scope of ways  of digitally being together are by shaped by the design-decisions of the corporations providing these infrastructures. Let’s talk more about that on some occasion.

Flattr this!

Twitterliste med danske forskere

Screen Shot 2014-09-01 at 12.00.27

I en dansk kontekst er det nogle bestemte grupper, der især er kommet til at tegne twittosfæren. Helt oplagt er der en stor mængde kommunikationsfolk og journalister, og efterhånden en del politikere, mens diverse sportsstjerner, tv-kendisser og popmusikere nok er nogle af dem der, målt i et simpelt antal følgere, får størst opmærksomhed på mediet . En faggruppe som imidlertid kun lige er begyndt at prøve sig frem, og som ikke forekommer at være så synlige endnu, er forskere.

For måske at kunne hjælpe en smule på vej i forhold til synligheden, og i hvert fald for at hvem der måtte interesseret kan få en strøm af forskernes tweets, har jeg startet en liste med danske forskere på twitter (klart inspireret af andre, der har lavet lignende lister for f.eks. journalister, topledere, folketingspolitikere, skuespillere m.m.)

I konteksten af listen er definitionen på en dansk forsker en videnskabelige ansat ved et dansk universitet (ikke noget krav om infødsret eller statsborgerskabskrav her), som niveau-mæssigt mindst er ph.d.-studerende.

Da der ikke findes nogen automatisk måde at finde alle medlemmer af en given social gruppe på twitter, er et redskaberne til at gøre listen så komplet så muligt, ganske enkelt løbende at få cirkuleret en efterlysning efter tips om folk, der mangler at blive tilføjet.

Derfor: Kender du nogen (eller er du selv en) som passer på ovenstående kriterier , og som ikke allerede er på listen, så skriv endelig til mig i kommentarfeltet herunder eller på twitter.

Eksisterende lister for enkelte universiteter

Da jeg for nyligt spurgte på twitter om folk til listen, blev jeg gjort bekendt med, at der allerede fandtes en liste over forskere fra Århus Universitet. Den er knyttet til AUforsker-profilen, som er en lille stafet, hvor forskellige forskere fra Århus på skift en uge af gangen tweeter om forskning, undervisning og akademiker-hverdagsliv.

Jeg forsøgte også at skrive til kommunikationsafdelingerne på alle de otte danske universiteter. De eneste ud over AU, som havde lavet en liste over ansatte var IT-Universitetet (måske ikke nogen stor overraskelse). På RUC havde de en liste over ansatte på journalistik, ligesom hende jeg fik fat i også kunne nævne en håndfuld fra hukommelsen.

SDU og DTU har endnu ikke svaret, mens kommunikationsfolkene for de resterende universiteters vedkommende ikke havde nogen viden om, hvem af deres videnskabelige ansatte, der er på twitter. Noget der nok også kan være en indikator på, at mediet, i hvert fald centralt fra universiteternes side, (endnu?) ikke rigtigt bliver betragtet som en væsentlig kanal for forskningsformidling.

Edit: DTU har svaret og har startet en liste med deres forskere, efter jeg henvendte mig til dem.

Flattr this!

En visualisering af et Københavnsk musik-offentligheds-netværk af facebooksider

På det sidste har jeg eksperimenteret lidt med at hente og visualisere forskellige digitale netværk. Et af de forsøg der indtil videre er faldet mest interessant ud, er dette kort over like-forbindelser mellem forskellige facebook-sider relateret til elektronisk og alternativ musik i, og ud over, København og Danmark.

Netværket er konstrueret med facebook-siden for den København-baserede musikblog Regnsky som udgangspunkt. Herfra har jeg udtrukket alle de andre facebook-sider, Regnsky’s facebook-side liker, og et trin videre, de sider som de af Regnsky likede sider liker, samt hvordan alle disse sider på kryds og tværs liker hinanden. Dette gav et datasæt bestående af 2174 noder (facebook-sider) og ialt 16511 forbindelseslinjer (et like fra en side til en anden).

Ved hjælp af Gephi har jeg visualiseret netværket i et to-dimensionalt rum. Fordelingen af noderne sker efter et simpelt kraftfelts-princip, hvor noder bliver trukket mod andre noder, hvis de har en forbindelse med dem eller frastødt hvis ikke. Noderne finder således gensidigt deres endelige plads på baggrund af placeringerne af de andre noder, de er forbundet med. Størrelsen på noderne er et udtryk for mængden af forbindelser hen til dem, dvs. antallet af de andre facebook-sider i dette netværk, der har liket dem. Farverne viser klynger af noder, hvor noder med den samme farve er tilbøjelige til at være stærkere forbundet med hinanden end med resten af netværket, og aftegner altså som sådan noget, der kunne være en slags communities. Orienteringen af kortet er arbitrær.

Se kortet i højopløselig zoom- og træk-bar version

Hvad ser vi på kortet?

For det første er det vigtigt at understrege, at kortet ikke afbilleder et aflukket univers, men et udskåret del af et meget større netværk. Som konsekvens af fremgangsmåden er indholdet af kortet klart påvirket af det udgangspunkt, jeg har valgt. Regnsky’s facebook-sides valg af andre sider at like, bliver så at sige den erkendelsesmæssige prisme, jeg approprierer. Især fordi mit crawl går to led ud siger netværket dog ikke primært noget om Regnsky selv, men derimod noget om de miljøer, bloggen via sine likes definerer sig selv som en del af. Regnsky er baseret og engageret i København og fokuserer på elektronisk og alternativ musik. Dette er reflekteret i de sider, de liker, som er en blanding af danske og udenlandske bands, producere og pladeselskaber, samt spillesteder, festivaler, og andre musik-medier.

Roskilde Festival er et fælles omdrejningspunkt

Temmelig centralt ligger den største node i netværket, Roskilde Festival. Som følge af princippet for fordelingen af noderne betyder en placeringen i midten, at Roskilde Festival bliver trukket i fra mange forskellige sider, noget der peger på, hvad vi måske godt viste, at Festivalen er den måske største institution i dansk musikliv. Som en oplagt konsekvens af måden, netværket er lavet på, ligger Regnsky selv også ret centralt (lige ved det øverste venstre hjørne af R’et i Roskilde).

Midt for i den nederste halvdel af kortet er vi primært uden for Danmarks grænser med “mainstream-alternative” navne som Radiohead, Björk, Sigur Rós m.v. Ligeledes ligger eksempelvis det toneangivende netmedie Pitchfork og det britiske pladeselskab 4AD her.

Danske bands, medier og spillesteder

I den højre del af kortet, i den blå klynge,  findes en blanding af bands, spillesteder og medier fra Danmark. Det kunne tyde på en mild tilbøjelighed til, de mere indie/alternative ting ligger i bunden (Smash!Bang!Pow!, Passive/Agressive, Det Elektriske Baromenter), og de lidt mere mainstream ting ligger højere oppe (P6 Beat, Gaffa, Pumpehuset etc.).

Kulturinstitutioner og Københavner-fænomener

De turkise noder omfatter en del kulturelle institutioner, som ikke, eller ikke udelukkende, har noget med musik at gøre. CPH:DOX, Louisiana, Cinemateket, Vice, Politiken m.fl. er eksempler. Den største er Art Rebels, der linker videre til en del andre noder, der for de flestes vedkommende ikke har nogen forbindelser til andre dele af netværket. De røde noder forekommer i høj grad at være bands og festivaler med en vis mainstream-popularitet, men for manges vedkommende meget knyttet til specifikt Københavnsk univers (Distortion, Festival, Cheff Records, Malk De Koijn etc.).

Internationale elektroniske producere og labels

Den sidste store gruppe, som temmelig tydeligt klynger sig sammen og trækker sig væk fra resten af netværket, er en række elektroniske producere og labels, som ligger i venstre side af kortet og er blevet grønne. Centralt i denne klynge ligger bl.a. Detroit-producere som Moodyman, Carl Craig og Jeff Mills, samt forskellige europæiske pladeselskaber. Lidt tættere på resten af netværket har vi for eksempel onlinemediet Fact Magazine, en af de måske måske bredest kendte producere af elektroniske musik, Aphex Twin, samt Warp Records. Endelig er musik-delings platformen Soundcloud ret stor, og mens den ligger tættere på centrum, er det stadig interessant at den i community-udregnings-algoritmen er blevet lagt sammen med de elektroniske musikere og labels, og altså tyder på især at være populær i de kredse.

Spørgsmål

Der er en række spørgsmål i en forlængelse af det her, som det kunne være interessant at tale om og tænke videre over. Hvilken slags viden giver sådan en kortlægning og visualisering, som jeg præsenteret her? Hvad kan man stille op med den?

Især i kraft af inddelingen i communities med forskellige farver, kan kortet måske bringe mindelser om den slags segmentering, man også kender fra den franske sociolog Pierre Bourdieu’s klassiske korrespondance-analyse eller nogle af de utallige afledte pop-marketing versioner. Noget, min måde at beskrive det på i det ovenstående nok også har båret præg af. I dette tilfælde er det dog vigtigt at huske på, det vi ser på ikke er data om sammenfald i forbrugsvaner, men derimod tilkendegivelser af forbundethed fra kulturproducenterne (eller deres community managers) selv. Det er på et andet niveau, men hvordan vi fortolke anderledes på det og tale anderledes om det?

Derudover: Lærer vi noget, vi ikke allerede godt ved? Og hvis vi gør, er det så en type viden, der kun interessant, for aktører med bestemte mål? (marketing-folk er det oplagte eksempel, men hvem ellers?), eller har det en også en bredere appel? Og hvem til?

Flattr this!

Flere artikler i Informeren

Relateret til et nyligt afsluttet mini-praktikophold, har jeg på det sidste haft lidt artikler i Dagbladet Information.

Hvorfor venter vi stadig på p-pillen til mænd? Blandt andet fordi vi har arvet en ide om, alt hvad der relaterer sig til reproduktion er kvindens domæne, fortæller artiklen. Vi skrev en leder knyttet til artiklen, der slår til lyd for, det både kunne komme kvinder og mænd til gode, hvis/når pillen en gang kommer. Her er annonceringen af det australske muse-studie, med de lammede muskelceller omkring sæddelerne, artiklen kort omtaler, og her er en britisk mand, der har været forsøgsperson i en tidligere test, der fortæller om, hvorfor han gerne vil have pillen.

Varulven er erotisk på en farlig og dyrisk måde – om at varulve-figuren er ved at blive mere central i populære tv-serier, og om at det blandt andet er spændende, fordi den tilbyder nogle andre billeder på kvindelig seksualitet.

’Hvis min mor gik ind og kiggede, ville hun blive meget forarget’  – om Urban Dictionary, den brugerskrevne online slang ordbog, som samtidig med ofte at være temmelig vulgær og dum, også er blevet det bedste redskab til at få mening ud af ungt bastardiseret sprog. En ting, der ikke blev nævnt i artiklen, men som måske burde være blevet, da det understøtter dens pointe ret godt, er at siden på seneste faktisk nogle steder er begyndt at blive brugt i retten.

Flattr this!